Miljøkrav rammer samfundsøkonomien

Omkostningerne ved Grøn Vækst er ikke kun et anliggende for landbruget, men for hele samfundsøkonomien. Set i det lys er det uforståeligt, at der med Grøn Vækst ikke følger en beregning af de økonomiske konsekvenser.

Det sagde formanden for Østjysk Landboforening, Finn Pedersen, på generalforsamlingen den 11. marts i LandbrugetsHus med ca. 175 deltagere.

- I de enorme papirmængder, der følger med Grøn Vækst, står ikke et ord om økonomien. Hvis det er et udtryk for, at man forventer, at landbruget kan opsluge konkurrenceforvridende omkostninger på yderligere et par milliarder kroner, og så i øvrigt fortsætte med at tjene 115 milliarder kroner ind til samfundshusholdningen og holde gang i følgeindustrier med over 150.000 arbejdspladser, tager man alvorligt fejl.

- Den danske landmand er i forvejen pålagt restriktioner og udgifter i milliardklassen, som ikke kan genfindes hos hans europæiske kollegaer. Vi kan bare ikke klare mere af samme skuffe.

Trængt samfundsøkonomi

Der opereres i øjeblikket med et underskud på statsbudgettet på 95 mia. kroner, oplyste Finn Pedersen.

- Derfor skal vi passe på vores indtjening – også den der kommer fra landbruget. Hvordan kan ansvarlige beslutningstagere i denne situation overhovedet overveje at pålægge landbruget en milliardomkostning og dermed spille hasard med erhvervets muligheder for fortsat at yde et kæmpebidrag til den hårdt trængte samfundsøkonomi?

Konkurrencebetingelser

Finn Pedersen sagde, at landbruget står i den mest alvorlige krise i mange år.

- Jeg er udmærket klar over, at vi har haft den største høst i mange år, og har den højeste effektivitet i både svine- og kvægstalde. Det er bare ikke nok til at opveje den utrolig dårlige konkurrencesituation som vi står i sammenlignet med vores kollegaer i resten af Europa.

- Ingen i landbruget beder om gældssanering. Vi vil selv stå til ansvar for gældsbyrden. Vi ønsker blot mere lige konkurrencebetingelser.

- Det ser dog ud til, at nogle politiker er ved at indse at der må gøres noget, sagde formanden.

Brug for mere tid

EU’s vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000, og de nødvendige handlingsplaner, herunder vand- og naturplanerne, skal være implementerede i 2015.

- Resten af EU-landene ser ud til at prioritere helt anderledes. Flere er slet ikke begyndt at tænke på handlingsplaner, og andre har allerede meldt, at de ønsker at benytte muligheden for udsættelse til 2027.

- Hvorfor skal Danmark igen gå enegang i denne sammenhæng og fastholde 2015 – og dermed lave en yderligere skævvridning af konkurrenceforholdene? Der er mange EU-lande, som har langt større behov for at kigge på deres landbrugs miljøbelastning.

Der blev gennemgået eksempler på, hvad vandplanerne vil få af konsekvens for landbrugene. For en ejendom i oplandet til Horsens Fjord skal N-kvoten reduceres med 63 kg. N pr. hektar, og det vil koste 2.091 kr. pr. hektar, viste beregningerne.

Grøn Vækst på standby

Finn Pedersen sagde, at dansk landbrug hører til de reneste og mindst miljøbelastende i verden.

- Vi har mere end halveret kvælstofudledningen siden den første handlingsplan for 25 år siden. Vores pesticidforbrug hører til blandt Europas laveste, således er behandlingshyppigheden i hvede 250 pct. større i Tyskland og 335 pct. større i England end i en dansk hvedemark. Samtidig er der næppe noget godkendelsessystem, som er mere finmasket end det danske.

- Ingen i det danske samfund behøver at have dårlig samvittighed eller være nervøs over landbrugets miljøbelastning. Vi ønsker at fastholde og udbygge denne position, men ikke hurtigere end økonomien kan holde til. Miljøet taber ikke ved, at Grøn Vækst sættes på standby.

Er vi skrappe nok?

Flere udtrykte bekymring over miljøkrav og pres på økonomien, men aftenens debat kom i høj grad til at dreje sig om organisatoriske forhold og LRØ.

- Hvad gør Landbrug & Fødevarer i forhold til den konkurrenceforvridende situation, spurgte Søren Mortensen, Østbirk.

Henrik Nielsen, Vinten, nævnte den nye protest-forening og sagde, at den måske er udtryk for, at Landbrug & Fødevarer ikke er synlig nok. Og Peter Bech, Hyrup, sagde, at resultatlisten fra Landbrug & Fødevarer ikke just er imponerede.

Finn Pedersen sagde, at der konstant bliver arbejdet på forbedringer og lempelser, men at det kan være svært at synliggøre.

- Vi hører om landmænd, der har planer om at springe broer i luften og pløje Parken i København op, det er ikke en farbar vej. Vi tror på dialog og vi mener, at det vigtigt at stå sammen, sagde formanden.

Cykel-skepsis

Der var også spørgsmål angående LRØ’s cykelhold.

Frede Justesen, Klejs, og Ole Poulsen, Lund, var skeptiske over for sponsoraftalen og spurgte, hvad LRØ forventer at få ud af sponsoratet.

- Målet er at gøre LRØ mere kendt, og vi mener, at cykelholdet er en god profilering, sagde direktør Per Bardrum. Vi tror på, at det erhvervsnetværk, der er omkring cykelholdet, vil skabe forretning på de områder, der ikke udelukkende er målrettet landbrug, bl.a. revision, juridisk rådgivning, tegnestue, IT m.m

Finn Pedersen sagde, at det er vigtigt LRØ gør noget aktivt, når omsætningstallene falder.

- I det her tilfælde er vi rent markedsføringsmæssigt bevidst gået efter noget, der kan målrettes andre erhvervsgrene. Men landmændene bliver aldrig en minoritet, vi er her jo for landmændenes skyld. Sponsoratet ligger inden for rammerne af vores strategi.

- Det her er ikke en gave til et cykelhold, det er en investering, som vi skal have noget ud af, fastslog Finn Pedersen.

Forventnings-afstemning

Formanden for deltidsudvalget, Per Bregendahl, Egebjerg, orienterede om deltidsarbejdet i Østjyske Deltidslandmænd, ØDL, som bl.a. har regelforenkling, regler vedr. ledighed samt rådgivning som fokusområder.

Peter Andersen, Brædstrup, kom med det sidsteindlæg:

- Når det gælder rådgivning, har vi selv et ansvar for, at tingene kører godt. Der skal være forventningsafstemning, også vedrørende opgavens omfang, og vi skal være bedre til at sige, hvad vi forventer. Det er for nemt altid at kaste bolden videre, sagde han.

De blev valgt

Under frit valgte blev Finn Schmidt, Klovborg, Finn Pedersen, Klovborg og Uffe Bie, Ejstrupholm, valgt. Hans Peter Christensen, Barrit, blev suppleant. Pernille Schou, Snaptun, ønskede ikke genvalg.

Til planteproduktionsudvalget blev Hans Peter Christensen og Jeppe Mouritsen, Korning, valgt. Bestyrelsen blev bemyndiget til at finde en suppleant.

Til svineproduktionsudvalget blev Henrik Nielsen, Vinten, og Torben Jensen, Tyrsting, valgt. Suppleant blev Torben Møller, Rårup. Lars Knudsen, Uldum, ønskede ikke genvalg.

Ole Lind, Nr. Snede, indtræder i kvægproduktionsudvalget i stedet for Uffe Bie.

Foreningens regnskab blev godkendt med et overskud på 347.804 kr.

Årets Positiv Pris gik til Ejgil Holm og Jens Bagge for deres arbejde med at etablere en børnebondegård ved Bygholm Landbrugsskole. Idéen er at skabe et sted, hvor børn og unge mennesker og deres forældre kan komme og få et indtryk af landbruget og få gode oplevelser. Prisen blev overrakt af Finn Pedersen.

Finn Pedersen uddelte legater fra Marius Sørensens Mindelegat, Niels Anker Haves Mindelegat og Stephan Svendsens Mindelegat. Modtagere var Christine Marie Poulsen, Mathias Utoft Jørgensen og Kristina Bergen. Allan Grønne Pedersen kunne ikke være til stede.

Lars Knudsen valgte at stoppe i bestyrelsen, og han blev takket for sin indsats i foreningen. Der lød også tak til Pernille Schou, der ikke var til stede.

175 deltog i generalforsamlingen, som fandt sted i LandbrugetsHus.

Formændene for områdets landboforeninger får en snak om de aktuelle erhvervspolitiske forhold. Fra venstre Jens Ejner Christensen, Vejle-Fredericia Landboforening, Finn Pedersen, Østjysk Landboforening og Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg.