Se vores engelske hjemmeside om international landbrugsrådgivningHOME
Billederne er fra LRØ - landbrugsrådgivning til danske landmænd



LRØ landbrugsrådgivning er medsponsor for GM-LRØ
Team GM-LRØ
 
Tilbage

06-03-2010
Vandplaner kan vente

- De omdiskuterede vandplanerne behøver ikke blive implementeret i 2015, som regeringen har lagt op til. Ifølge EU er det fuldt legalt at vente til 2027.

Det siger formanden for Vejle-Fredericia Landboforening, Jens Ejner Christensen, og han komme mere ind på emnet på generalforsamlingen den 8. marts på Vejle Stadion.

- Her hjemme har man en forestilling om, at det kan ske i løbet af et par år, hvor imod at man i Tyskland har sagt, at man må se hvor langt man kan nå inden 2021 og hvis målet ikke kan nås inden da, så er det jo fuldt legalt ifølge EU at udskyde fristen til 2027.

- Vi skal i Landbrug og Fødevarer have udarbejdet en analyse af hvilken implementeringsgrad, der er i de forskellige EU lande. Vi vil gerne være dem, der træder fodsporene, men vi vil ikke være så langt foran, at sporene fyger til, inden de andre når at indfinde sig.

- Vi skal ligge i front og vi skal først sikre vores konkurrenceevne. Når det er sket, har vi forhåbentlig overskud til både mentalt og økonomisk at træde sporene for vore nabolande.

- Jeg mener ikke det er realistisk, at vi her i Danmark kan opnå den miljøtilstand, som embedsfolk i By og Landskabsstyrelsen, har vedtaget, at vi skal.

- Det er et faktum, at der er stor uenighed om det grundlag, handlingsplanerne er udarbejdet ud fra. Når vi i landbruget tidligere har været medspillere i at finde løsninger, så har det altid været med udgangspunkt i, at vi respekterede de faglige grundlag, som der har dannet grundlag for diverse udregninger. Det kan vi ikke her. De skitserede miljømål tager udelukkende udgangspunkt i N-belastning. Det er ikke korrekt at gøre det, da der er mange andre faktorer, der også har indflydelse, når man skal vurdere effekt af en indsats.

- Det er paradoksalt, at man meget omhyggeligt opdeler Danmark i 23 forskellige vandoplande med den begrundelse, at man så kan få en meget mere præcis miljøindsats. Når man så efterfølgende ser på målsætningerne for de enkelte fjorde, så er den målsætning der ligger til grund for dem en gennemsnitsbetragtning efter laveste fællesnævner og har altså dermed ingen som helst sammenhæng over til opdelingen i de 23 oplande. Den form for faglighed ønsker vi ikke at komme med løsningsforslag til, siger Jens Ejner Christensen.

Relevante links vedr landbrugsrådgivning til danske landmænd
 • Mejetærskerbørs
 • LRØ Vejrstation
 • Job hos LRØ
 • Bestil Beholderkontr.
 • LandboGruppen
 • AgroMarkets
 • Faktura med mail
 • Forsikringsmægler
 • Farmmatch
 • IT-Gaarden
 • Dyrskuet
 • Landbrugets Hus
 • APV
 • Markedsplads
 • VCB
 • Fjernsupport
 • LRØ Billed & lyd
 
Foreningerne bag LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning
 • Odder-Skanderborg
 • Vejle-Fredericia
 • Østjysk
 • Generelt
 
 
 
SØG Søg på LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning LRØ • Erhvervsbyvej 13 • 8700 Horsens • Tlf 70 15 40 00 • CVR 14990976