Se vores engelske hjemmeside om international landbrugsrådgivningHOME
Billederne er fra LRØ - landbrugsrådgivning til danske landmænd



LRØ landbrugsrådgivning er medsponsor for GM-LRØ
Team GM-LRØ
 
Tilbage

04-02-2010

Barsk år for svineproducenter


I 2009 blev svineproducenterne ramt af faldende afregningspriser på svinekød samt fortsatte høje finansieringsomkostninger. Dette til trods, har svineproducenterne formået at reducere driftsunder-skuddet med 350.000 kr. i 2009. Alligevel er underskuddet fortsat meget stort i svineproduktionen. Ligesom indeværende vinter føles lang, er også perioden med driftsmæssige underskud lang for danske svineproducenter. Der er dog håb om begyndende forår og plus på bundlinjen for 2010, si-ger chefkonsulent Carsten Kragh Paulsen, LRØ.

De første regnskabstal fra LRØ, LandboNord og LandboSyd er netop offentliggjort, og de vil blive omtalt på LRØ’s årsmøde på Bygholm Landbrugsskole den 4. februar.

Bruttoudbytte for mark og stald faldt i 2009 med ca. 700.000 kr. Den primære årsag er her et fald i noteringen på 50 øre pr. kg samt faldende afgrødepriser. De faldende afgrødepriser kommer positivt igen når der ses på foderomkostningerne. Her er der reduceret ca. 700.000 kr. hvilket skyldes lavere omkostninger til indkøbt foder og korn.
 
Samlet opnås et dækningsbidrag på ca. 2,5 mio. kr. hvilket svarer til dækningsbidraget for 2008.

Kapacitetsomkostningerne er i store træk holdt i ro. Samlet er energiomkostninger faldet svarende til vedligeholdelsesomkostningernes stigning. Afskrivning, det vil sige årets værdiforringelse af inventar og bygninger, er steget med 100.000 kr. Dette skal ses i sammenhæng med de seneste års investeringer i produktionsaktiver, blandt andet for at opfylde lovmæssige krav til opstaldning af søer.

Resultat af primær drift ender positivt med 138.000 kr., ca. 150.000 kr. dårligere end i 2008 for de samme bedrifter. Dette beløb er dog langt fra nok til at betale renter af gæld, og derfor ender resultatet for landbruget ud med et minus på 1,2 mio. kr. i 2009.

Et nærmere kig på finansieringsomkostningerne viser at renteomkostningerne faldt med 185.000 kr. som følge af faldende renter på realkreditlån med 3 måneders rentetilpasning. Pengemarkedsrenten var stærkt faldende, men dette blev opvejet af stigende margner til pengeinstitutterne.  Kursregule-ring på udlandslån samt tab på finansielle produkter var væsentlig lavere i 2009 end året før. Dette er den primære årsag til at resultatet for 2009 trods alt bliver bedre end i 2008.


Billedligt talt har de seneste 3 år været en kold vinter for svineproducenterne, og der er nu et stort behov for at få en indtjening der kan matche produktionsomkostningerne. Prognosen for 2010 teg-ner bedre målt på dækningsbidrag og finansieringsomkostninger. Samlet forventes der et positivt resultat fra svinebedrifterne på 400.000 kr. I prognosen for 2010 forventes en notering på 9,89 kr. hvilket er en stigning på 22 øre i forhold til realiseret notering i 2009, siger Carsten Kragh Paulsen.

I prognosen forventes dækningsbidraget at stige 900.000 kr. Heraf udgør lavere foderomkostninger ca. 400.000 kr. og højere notering og højere afsætningspriser på smågrise 500.000 kr.

Kapacitetsomkostningerne er holdt uændret. Det vil sige at der ikke er plads til ekstra vedligehol-delse eller lønomkostninger i 2010.

Renteomkostningerne forventes reduceret med 580.000 kr. på de analyserede bedrifter. Basis er en ekstrem lav F1-rente, og som minimum uændret rentebetaling til pengeinstitutter.

Prognosen giver forventning om økonomisk balance i 2010. Lige så vigtigt er det dog at driften om-sider ikke skal have tilført yderligere likviditet.  Dette forudsætter dog at den aktuelle svinenotering på 8,20 kr. indenfor kort tid hæves så de 9,89 kr. inkl. efterbetaling nås i 2010.

 
 

2008

2009

Areal, ha

197

190

Årssøer, stk.

374

388

Slagtesvin produceret

5.352

5.270


Alle beløb i t.kr.

2008

2009

2010

Bruttoudbytte fra mark og stald

7.240

6.525

7.000

Stykomkostninger

-4.686

-4.001

-3.600

Dækningsbidrag

2.554

2.524

3.400

Kapacitetsomkostninger

-1.589

-1.625

-1.600

Driftsmæssige afskrivninger

-669

-761

-725

Resultat af primær drift

296

138

1.075

Afkoblet EU-støtte

429

435

425

Anden indtjening

-126

37

0

Forpagtning

-293

-317

-300

Renter

-1.518

-1.333

-750

Indeksering og kursregulering

-318

-133

0

Øvrig finansiering

-39

-43

-50

Resultat fra landbruget

-1.569

-1.216

400




Driftsresultat 2008 og 2009 – prognose 2010, 70 svineejendomme
fra LandboNord, LandboSyd og LRØ.

Relevante links vedr landbrugsrådgivning til danske landmænd
 • Mejetærskerbørs
 • LRØ Vejrstation
 • Job hos LRØ
 • Bestil Beholderkontr.
 • LandboGruppen
 • AgroMarkets
 • Faktura med mail
 • Forsikringsmægler
 • Farmmatch
 • IT-Gaarden
 • Dyrskuet
 • Landbrugets Hus
 • APV
 • Markedsplads
 • VCB
 • Fjernsupport
 • LRØ Billed & lyd
 
Foreningerne bag LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning
 • Odder-Skanderborg
 • Vejle-Fredericia
 • Østjysk
 • Generelt
 
 
 
SØG Søg på LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning LRØ • Erhvervsbyvej 13 • 8700 Horsens • Tlf 70 15 40 00 • CVR 14990976