Miljøkrav koster arbejdspladser
- De nye vandplaner er ødelæggende for økonomien i dansk landbrugsproduktion og vil koste arbejdspladser. Ikke blot i landbrugserhvervet men i en lang række følgevirksomheder og erhverv, som er afhængige af landbruget.
Det siger Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening og rådgivningsselskabet LRØ.
- Planerne vil få enorme konsekvenser for samfundsøkonomien, fordi mange virksomheder, både store og små, bliver ramt af det her. Det gælder de store slagterier og mejerier, foderstofbranchen, maskinforretninger, vognmænd og håndværkere. Det vil også få konsekvenser for de små landsbyer, hvis de mister håndværkere og mindre erhvervsdrivende, som er afhængige af landbruget.
- Landbruget tjener ca. 60 mia. kr. hjem til landet, det har dog en vis betydning for den samlede økonomi, påpeger Finn Pedersen.
Han er dybt bekymret for følgerne af den miljøpolitik, der føres lige nu og han frygter, at de kommende stramninger vil skubbe landbruget og store dele af erhvervslivet voldsomt i den forkerte retning – med tab af arbejdspladser til følge.
- Dansk landbrugs store problem lige nu er indtjeningen. Vi får lave priser for vores produkter. Men det vil altid gå op og ned, det må vi leve med. Vi klager heller ikke over vores gæld, den har vi selv påtaget os. Men vi kan ikke leve med de store omkostninger, vi pålægges, siger Finn Pedersen.
Langt under det optimale
Klaus D. Johansen, chefkonsulent for planteproduktion i LRØ, deler hans bekymring:
- I øjeblikket udnytter vi 85 procent af det potentiale, der er i markbruget. Vi gødsker 15 procent mindre end det økonomisk optimale. Med de nye krav skal vi yderligere 40 procent ned. Det kan ikke lade sig gøre uden at ødelægge dansk planteavl.
Han oplyser, at kravene i Grøn Vækst vil koste mellem 1.000 kr. og 2.000 kr. pr. hektar for landbrug i det østjyske område – alt efter lokalitet.
- Der her får konsekvenser for samtlige landmænd i det østjyske område, alle vil blive berørt.
- Miljømæssigt befinder vi os på et niveau, hvor vi stiller de største krav i EU til landmændene. Siden 1986, hvor de første vandmiljøplaner kom, er der sket enormt meget og vi er nået utroligt langt. Alligevel vælger de danske politikere det absolut højeste niveau, hvor de sidste procent kommer til at koste uforholdsmæssigt mange penge.
- Nu snakker vi petitesser hvad effekten angår, vi kan ganske enkelt ikke nå meget længere. Men omkostningerne ved ændringerne er enorme og vil betyde afvikling for mange.
- Det er den største omkostningsbelastning på jord, jeg har oplevet i de 24 år, jeg har været planteavlskonsulent her på stedet, konstaterer Klaus D. Johansen.
Planer i høring
Miljøministerens vandplaner er netop offentliggjort og sendt i høring, i første omgang hos kommunerne.
Planerne, der er et udslag af Grøn Vækst, har til hensigt at forbedre vandmiljøet. Der er 23 hovedvandoplande og dermed 23 vandplaner.
Vandplanerne opstiller mål for, hvad der skal nås inden 2015. De største krav i vandplanerne er 19.000 tons mindre kvælstof og 210 tons mindre fosfor.
Af Lene Tingleff
