Se vores engelske hjemmeside om international landbrugsrådgivningHOME
Billederne er fra LRØ - landbrugsrådgivning til danske landmænd



LRØ landbrugsrådgivning er medsponsor for GM-LRØ
Team GM-LRØ
 
Tilbage

15-01-2010
Vandplaner må ikke koste en krone

Miljøministerens vand- og naturplaner, som netop er offentliggjort og sendt i høring, møder kraftig modstand fra Jens Ejner Christensen, formand for Vejle-Fredericia Landboforening.

- Mit helt klare budskab til Miljøministeren er: Vandplanerne må ikke koste landbruget en krone. Så enkelt er det, siger Jens Ejner Christensen.

- Jeg vil på det kraftigste pointere over for Troels Lund Poulsen, at vi i landbruget ikke kan håndtere og acceptere nogen som helst yderligere udgifter for erhvervet i forbindelse med de nye vand- og naturplaner.

Planerne er en del af Grøn Vækst, der har til hensigt at forbedre vandmiljøet. Der lægges op til en yderligere reduktion med 19.000 ton kvælstof, indførsel af 10 meter randzoner langs vandløb og søer, mere brug af efterafgrøder og en evt. kvote på N-udvaskning.

- Vi er i landbruget altid klar til at se på andre måder at gøre tingene på. Men lige nu er erhvervet meget presset. Vi er i en situation, hvor det altoverskyggende er vores internationale konkurrenceevne og erhvervets evne til at skabe indtjening på den enkelte bedrift.

- I landbruget er vi bevidste om, at vi selv skal betale vores gæld tilbage. Men vi er nødt til at have konkurrencemæssige vilkår, ellers kan vi ikke fortsætte på vores bedrifter. Det her, det handler om overlevelse, og vi kan ikke tåle yderligere begrænsninger i produktionen.

- I øjeblikket udnytter vi kun ca. 85 procent af det potentiale, der er i markbruget. Vi gødsker 10-15 procent mindre end det økonomisk optimale. Nu strammes skruen endnu mere, det kan vi ikke leve med.

- Dét, der sker lige nu rundt i EU, er at stort set alle regeringer går ind og støtter deres landbrugserhverv i en svær tid. Danske landmænd får i stedet særbyrder, selv om vi er blandt de lande, der driver det mest miljømæssige forsvarlige landbrug og gør et kæmpe arbejde for at begrænse kvælstofudledningen, bl.a. via andre dyrkningsmetoder. Derfor må vi sige stop, siger Jens Ejner Christensen.


Af Lene Tingleff, LRØ

Relevante links vedr landbrugsrådgivning til danske landmænd
 • Mejetærskerbørs
 • LRØ Vejrstation
 • Job hos LRØ
 • Bestil Beholderkontr.
 • LandboGruppen
 • AgroMarkets
 • Faktura med mail
 • Forsikringsmægler
 • Farmmatch
 • IT-Gaarden
 • Dyrskuet
 • Landbrugets Hus
 • APV
 • Markedsplads
 • VCB
 • Fjernsupport
 • LRØ Billed & lyd
 
Foreningerne bag LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning
 • Odder-Skanderborg
 • Vejle-Fredericia
 • Østjysk
 • Generelt
 
 
 
SØG Søg på LRØ - Dansk Landbrugsrådgivning LRØ • Erhvervsbyvej 13 • 8700 Horsens • Tlf 70 15 40 00 • CVR 14990976