I LRØ MiljøTeam har vi et tilbud, der gør det hurtigere og lettere for dig at få de nødvendige miljøgodkendelser i hus før udvidelser/ændringer i produktionen.
De miljømæssige krav, som samfundet stiller ved udvidelser/ændringer i husdyrproduktionen, bliver stadig strammere. Derved øges også kravet til de oplysninger landmanden skal levere til myndighederne, når han skal have en miljøgodkendelse. Desuden er der brug for solid faglig viden indenfor flere fagområder, når myndighederne beder om, at projektet ændres, så naturen tilgodeses bedst muligt.
I MiljøTeamet er vi en række erfarne specialister, der arbejder tæt sammen om at give dig de bedste muligheder for at få en miljøgodkendelse – samt en hurtig og tilfredsstillende myndighedsbehandling.
Afklaring af projekt Inden du skal i gang med en ansøgning om miljøgodkendelse, er det vigtigt, at du er helt afklaret omkring projektet. Vi hjælper dig igennem en række væsentlige problemstillinger for at sikre dig at det, er det rigtige projekt for dig, at arbejde videre på.
MiljøTeamet sikrer
hurtigere udarbejdelse af ansøgning
færre tilbageløb og ændringer i processen med ansøgningen
Ansøgning om miljøgodkendelse
Ved ansøgning om udvidelse eller ændring af husdyrproduktion skal der søges en miljøgodkendelse, når produktionen er over 75 DE. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indsendes elektronisk, og her skal der ligge en detaljeret beskrivelse af projektet, både i ord og beregninger.
MiljøTeamet
har erfaring med systemet
har en god dialog med kommunerne i forbindelse med sagsbehandling
Miljøtjek af en ejendom
Overvejer du at købe en ejendom, eller vil du gerne vide, hvad potentialet er på den ejendom du har, kan vi udarbejde et miljøtjek, som beskriver muligheder og faldgruber i forbindelse med forskellige faglige problemstillinger.